På Let øvede bygges der videre på glæden ved at være i vandet, dette gøres gennem strukturerede lege og mere specifikke svømmeøvelser. Undervisningen sikrer at svømmerne kommer til at mestre de fire grundfærdigheder. Vi arbejder stadig med, at læring bør ske gennem leg, for det skal være sjovt og lærerigt at gå til svømning.
På dette hold forventes det, at svømmerne kan svømme uden bælte, og er fortrolige med vandet. Børnene må meget gerne have svømmebriller på til undervisning men ikke dykkermaske, som dækker næsen.
Svømmerne vil på dette niveau blive introduceret for Crawl, Rygcrawl og i mindre omfang brystsvømning, der motorisk er en vanskelig svømmestil.
På dette hold vil svømmerne lære om baderåd, introduceres for livredning samt reglerne i omklædningsrummet og i svømmehallen. Så at børnene lære at begå sig i vand på alle måder.